Nøgletal for kvalitet

Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget for udvikling af universitetets uddannelser. Aalborg Universitet producerer en lang række nøgletal vedr. uddannelsesområdet i universitetets dataware-housesystem Qlikview. Der arbejdes kontinuerligt med kvalificeringen og udviklingen af nøgletal. Nøgletal vedr. uddannelser på Aalborg Universitet produceres også i andre sammenhænge, ligesom der anvendes nøgletal fra eksterne parter som ministerier, Danmarks Statistik osv.


Målsætninger for nøgletal for kvalitet:
 

  1. Nøgletal for Aalborg Universitets uddannelser skal løbende opdateres og være tilgængelige for relevante medarbejdere
  2. Nøgletal for Aalborg Universitets uddannelser skal udarbejdes ud fra faste definitioner og et fælles grundlag for at sikre ensartet forståelse og behandling af nøgletal samt mulighed for sammenligning over tid og på tværs af uddannelser
  3. Der arbejdes kontinuerligt med udviklingen af kvalitet, validitet og tilgængelighed af Aalborg Universitets nøgletal

Dekanerne fastlægger standarder for, hvornår nøgletal kræver handling.