AAU logo

AAU Kvalitetsnetværk

Om AAU Kvalitetsnetværk

AAU kvalitetsnetværk er et uformelt netværk, der overordnet har til formål via videndeling at arbejde mod en fælles forståelse for og indsigt i kvalitetsarbejde udført på alle niveauer på Aalborg Universitet. En sådan fælles forståelse skal være med til at skabe fundamentet for, at Aalborg Universitet har et velfungerende kvalitetssystem, der indgår som en naturlig del af og hjælperedskab i udførelsen af et sammenhængende kvalitetsarbejde på Aalborg Universitet.

Netværket skal ligeledes være et understøttende forum for kvalitetskulturen ved Aalborg Universitet. Et forum, hvor netværket via systematiske dialoger får mulighed for at koble Aalborg Universitets overordnede rammer for kvalitetsarbejdet med lokale kvalitetsprocesser og faglige værdier. Via et fokus på åbenhed omkring de udfordringer, som kvalitetsarbejdet kan medføre, bidrager netværket med input til udformningen af kvalitetsarbejdet på tværs af organisationen.

Endvidere skal netværket betragtes som en kapacitetsopbygning af viden vedrørende Aalborg Universitets kvalitetsarbejde i organisationen.

  • +

    Hvem deltager i netværket?

    Strategi og Kvalitet (Studieservice) er tovholder for kvalitetsnetværket og understøtter dette administrativt ved bl.a. at arrangere møder i dialog med deltagerne.

    Netværket er et åbent netværk, hvor alle TAP- og VIP-medarbejdere, der i det daglige arbejder med kvalitet og relevans på de forskellige uddannelser, studienævn, institutter og fakulteter.

    Det forventes, at alle, der deltager i møder m.v., er indstillet på aktiv deltagelse som en forudsætning for netværkets succes, videndeling med øvrige deltagere samt at bidrage med oplæg, hvis relevant.

    Deltagerne kan variere fra gang til gang, da temaerne for de enkelte møder kan være relevante for forskellige medarbejdergrupper.

  • +

    Hvor ofte er der møder?

    Der afholdes 4-5 møder om året, der vil være fordelt hen over de to semestre. Temaerne for møderne vil så vidt muligt blive valgt, så de passer ind i kvalitetsarbejdets årshjul, så de er aktuelle og relevante på tidspunktet for afholdelsen.

    Planlagte møder:

    • Torsdag d. 12. september 2019
    • Torsdag d. 14. november 2019
    • Torsdag d. 27. februar 2020
    • Onsdag d. 27. maj 2020
    • Onsdag d. 26. august 2020
    • Tirsdag d. 24. november 2020
  • +

    Hvordan er mødeformen?

    Der vil på hvert møde være en rammesættende del, hvor Strategi og Kvalitet vil informere om emner inden for Aalborg Universitets kvalitetssystem eller kvalitetssikring og -udvikling af uddannelser generelt, samt en videndelingsdel, hvor temaerne vil blive videndelt ofte i form af oplæg lavet af medarbejdere fra uddannelserne med efterfølgende drøftelser i grupper. 

    Derudover vil der afslutningsvis efter behov være et kort nyhedspunkt på dagsorden, hvor Strategi og Kvalitet vil informere om nyt siden sidste møde.

  • +

    Hvilke temaer behandles på møderne?

    Der vil være fastlagt konkrete temaer for hvert møde, og deltagerne på kvalitetsnetværket vil selv være inputgivere til temaerne.

    Temaerne for næste møde d. 14. november 2019 er:

    • Studentercentreret læring
    • Videndeling: undervisnings- og semesterevalueringer

    Andre relevante temaer kunne eksempelvis være: Selvevalueringsprocessen, Dimittendundersøgelser, Studienævnsrapporter, Konkrete nøgletal osv.

     

  • +

    Hvordan tilmelder jeg mig til møderne?

  • +

    Referater fra møderne

  • +

    Historik og kommissoriet for netværket

    Netværket er opstartet i september 2019 i forbindelse med gennemførte evalueringsworkshops i fase 1 af projektet ”Evaluering og udvikling af kvalitetssystemet”. Der blev på de gennemførte workshops oplevet et behov for mere viden og flere kompetencer inden for arbejdet med kvalitet og relevans af Aalborg Universitets uddannelser og givet udtryk for ønsket om et forum til brug for videndeling og erfaringsudveksling inden for kvalitetsarbejdet.
     

    Kommissoriet for kvalitetsnetværket kan ses her

  • +

    Diverse inspirationsmateriale til kvalitetsarbejdet

    Her lægges løbende nye inspirationsmaterialer indenfor forskellige kvalitetstemaer.
     

    Frafald og fastholdelse:

    Erfaringer med institutionsakkreditering

    Opsamlingen fra Danmarks Akkrediteringsinstitution indeholder en introduktion, der skitserer, hvad overgangen fra akkreditering af enkelte uddannelser til hele uddannelsesinstitutioner har ført med sig og den overordnede ramme for institutionsakkreditering i første runde. Dette følges op af et overblik over afgørelser.

    Dernæst følger temaer, der hver især indkapsler forskelle og fællestræk inden for et afgrænset område af uddannelsesinstitutionernes kvalitetssikringssystemer og -praksis.


    UDDANNELSERNES VIDENGRUNDLAG

    Med en ny casesamling giver Danmarks Akkrediteringsinstitution et indblik i, hvordan arbejdet med videngrundlag kan se ud, hvilke tanker der ligger bag og hvordan mulige udfordringer kan løses. Det er håbet, at publikationen vil give uddannelsesinstitutioner på tværs af geografi og institutionstyper inspiration til eget videngrundlagsarbejde gennem læsning om andres erfaringer.

    Studentercentreret læring

    I Danmark er der er en stærk tradition for at sætte de studerende i centrum for undervisningen. Med revisionen af fælles europæiske standarder for kvalitet og kvalitetssikring i de videregående uddannelser (ESG’erne) i 2015, har studentercentreringen fået en mere forankret position i institutionernes interne kvalitetssikring. Der findes ikke i dag en fælles definition og forståelse af, hvad studentercentreret læring dækker over. Rapporten fra Danmarks Akkrediteringsinstitution illustrerer, at læringsformen udmøntes på mange forskellige måder i praksis, ligesom studentercentreringen også omfatter aktiviteter udenfor undervisningen.