Kvalitetssystemet

Kvalitetspolitik for uddannelsesområdet

Aalborg Universitets kvalitetspolitik for uddannelsesområdet beskriver, hvordan universitetets kvalitetssystem skal sikre, at der løbende og systematisk arbejdes med kvalitetssikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans. Kvalitetssystemet leverer information og fastsætter procedurer for behandlingen af information og krav til dokumentation i forhold til Aalborg Universitets uddannelser. Dette sikrer, at uddannelsesledelsen kan træffe velbegrundede og kvalificerede beslutninger vedrørende udviklingen af universitetets uddannelser.
 

Rammer for Aalborg Universitets kvalitetssystem

Kvalitetssystemet på Aalborg Universitet er udviklet på baggrund af:

European Standards and Guidelines for Quality Assurance 
Universitetsloven, Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner samt anden relevant lovgivning 
Strategi for Aalborg Universitet, Aalborg Universitets rammekontrakt og Vedtægt for den selvejende institution Aalborg Universitet 
• Strategiske satsninger fastsat af Aalborg Universitets bestyrelse og direktion
 

Kvalitetssystemets kvalitetsområder og selvevaluering

Kvalitetssystemet på Aalborg Universitet er inddelt i otte områder. Inden for hvert område genereres kontinuerligt data med det formål, at de ansvarlige niveauer i organisationen løbende reagerer på problemstillinger, udfordringer og overskridelse af grænseværdier. Hvert sjette år gennemføres en overordnet selvevaluering af hver uddannelse. Denne selvevaluering syntetiserer og sammenfatter data genereret over en seks-årig periode fra samtlige otte kvalitetsområder og tilvejebringer en samlet kvalitetsvurdering af uddannelsen. På den baggrund udarbejdes en handlingsplan for uddannelsens udvikling. Selvevalueringen er krumtappen i universitetets kvalitetssystem.

I nedenstående kan du læse mere om kvalitetssystemets kvalitetsområder og selvevaluering af uddannelser.

  • +

    Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet

    Kvalitetsområdet ’Nøgletal for kvalitet’ omhandler sammen med kvalitetsområdet ’Nøgletal for relevans’ en lang række nøgletal opgjort på uddannelsesniveau. Nøgletallene indgår som indikatorer i arbejdet med uddannelsernes kvalitet og relevans. 

    Uddannelsernes nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget for kvalitetssikring og -udvikling af universitetets uddannelser. Der produceres nøgletal vedrørende uddannelsesområdet i universitetets data warehouse system, QlikView, ligesom der anvendes nøgletal fra eksterne parter såsom ministerier, Danmarks Statistik m.fl.

    I Aalborg Universitets kvalitetssystem indgår følgende nøgletal for kvalitet og relevans:

    Heltidsuddannelser:

    • Optag
    • Bestand
    • Karakterstatistik
    • Frafald første studieår og frafald normeret tid plus 1 år
    • Gennemførelse/studietid
    • Planlagte undervisnings- og vejledningstimer
    • Forskningsdækning
    • Ledighed

    Deltidsuddannelser:

    • Optag
    • Bestand
    • Dimittender
    • Årselever og antal betalende studerende
    • Forskningsdækning

    Dekanerne udarbejder årligt grænseværdier for en række af nøgletallene. Der udarbejdes på nuværende tidspunkt grænseværdier for følgende nøgletal for kvalitet: frafald, gennemførelse, forskningsdækning og ledighed. Grænseværdierne angiver, hvornår bestemte forhold kræver handling. Dvs. de uddannelser, der afviger negativt fra fakultetets grænseværdier, skal afdække årsagerne dertil og beskrive eventuelt opfølgende handlinger. Grænseværdierne er bl.a. fastsat på baggrund af statistik over landsgennemsnit og fakultetsgennemsnit. Prorektor for uddannelse godkender de endelige grænseværdier. 
    Grænseværdi for planlagte undervisnings- og vejledningstimer er centralt fastsat af prorektor for uddannelse.
     

    Målsætninger for nøgletal for kvalitet

    1. Nøgletal for Aalborg Universitets uddannelser skal løbende opdateres og være tilgængelige for relevante medarbejdere
    2. Nøgletal for Aalborg Universitets uddannelser skal udarbejdes ud fra faste definitioner og et fælles grundlag for at sikre ensartet forståelse og behandling af nøgletal samt mulighed for sammenligning over tid og på tværs af uddannelser
    3. Der arbejdes kontinuerligt med udviklingen af kvalitet, validitet og tilgængelighed af Aalborg Universitets nøgletal
       

    Kvalitetsdokumenter under kvalitetsområde 1

  • +

    Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb

    Kvalitetsområdet ’Opbygning og forløb’ omhandler uddannelsernes opbygning og progression. Uddannelsernes undervisningsaktiviteter er grundlaget for, at de studerende opnår den kompetenceprofil og de læringsmål, som er beskrevet i uddannelsernes studieordninger.
     

    Studieordninger

    Der udarbejdes en studieordning for alle uddannelser på universitetet. Hvert fakultet har fastsat overordnede rammer for indholdet i studieordningerne, som beskriver uddannelsernes opbygning, struktur og organisering samt regler om adgangsforhold, indskrivning og prøver.
     

    Semesterbeskrivelser

    Hvert studienævn udarbejder semesterbeskrivelser for alle sine uddannelsesaktiviteter. Semesterbeskrivelserne indeholder en udfoldet beskrivelse af studieordningen, herunder de enkelte undervisningsaktiviteter, formål og forudsætninger for undervisningen, de studerendes opnåede kompetencer på semesteret, prøveformer m.v. Den studerende kan i semesterbeskrivelsen finde beskrivelser af kurser, pensum, eksamensformer, forudsætninger for at deltage i bestemte undervisningsaktiviteter mv. og identificere hvilke kompetencer, der opnås i forbindelse med undervisningen.
     

    Dialog med censorer

    Censorformandskaberne og censorkorpsene inddrages i det konkrete arbejde med kvalitetssikring og -udvikling af eksisterende og nye uddannelser. Relevant information fra censorer og censorformandsskaber behandles på studienævnsmøder. Systematisk gennemgang af censorformandskabernes årsberetninger over en årrække indgår bl.a. i udvikling og forbedring af de enkelte uddannelsers prøve- og eksamenssystem i forbindelse med selvevaluering af uddannelserne.
     

    Målsætninger for uddannelsernes opbygning og forløb

    1. Uddannelsernes mål for læringsudbytte er beskrevet i en kompetenceprofil, der er tilrettelagt efter den relevante typebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser
    2. Aalborg Universitet udbyder uddannelser med faglig progression og studieaktivitet tilsvarende de ECTS, det samlede uddannelsesforløb er normeret til
    3. Alle undervisningsaktiviteter udmøntes i overensstemmelse med studieordningen
    4. Semestrenes undervisning, eksamener, litteratur, arbejdsformer, forudsætninger og forventninger til arbejdsindsats kommunikeres til de studerende, således at det er tydeliggjort for alle studerende ved semesterstart
    5. Aalborg Universitet anvender dialogen med censorkorps i kvalitetssikringen og udviklingen af eksamenssystemet
       

    Kvalitetsdokumenter under kvalitetsområde 2

  • +

    Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet

    Kvalitetsområdet ’Undervisningens og studiemiljøets kvalitet’ omhandler evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, studiemiljø og vejledning af studerende.
     

    Evaluering af undervisning, semestre og uddannelser

    Al undervisning på universitetets uddannelser evalueres af de studerende. Derudover evaluerer de studerende hele semesteret og hele uddannelsen og progressionen heri.

    Systematiske evalueringer af undervisning, semestre og uddannelser er et afgørende parameter med henblik på at sikre de studerendes indflydelse på og input til udviklingen af kvaliteten i deres uddannelse, ligesom evalueringerne sammen med andre data udgør vigtig ledelsesinformation.
     

    Studiemiljø

    Studiemiljøet sætter rammerne for studerendes dagligdag og har en væsentlig betydning for læring og trivsel. De studerende evaluerer deres studiemiljø minimum en gang årligt i en semesterevaluering. Derudover supplerer universitetet de decentrale målinger med en central måling af studiemiljøet hver andet år. 
     

    Vejledning af studerende

    Der tilbydes studie- og karrierevejledning til potentielle og nuværende studerende samt dimittender. Desuden er målet, at der sker en kontinuerlig udvikling af vejledningsindsatsen, således at vejledningstilbuddene imødekommer de studerendes skiftende behov for vejledning.

    Aalborg Universitet har særligt fokus på følgende indsatsområder for studie- og karrierevejledning:

    1) Studievalg
    2) Studiestart
    3) Gennemførelse
    4) Overgang til arbejdsmarkedet og karrierevejledning
    5) Kvalitetssikring af vejledningsindsatsen
    6) Synlighed og tilgængelighed
     

    Målsætninger for undervisningens og studiemiljøets kvalitet

    1. Studerendes og relevante medarbejderes evaluering af undervisningen, semestre og uddannelser inddrages i udviklingen af uddannelserne
    2. Der stilles fysiske rammer, der biddrager til stimulering af de studerendes læring, til rådighed for de studerende
    3. De studerende på Aalborg Universitet har indflydelse på udviklingen af studiemiljøet
    4. De studerende på Aalborg Universitet har adgang til relevant vejledning, som er tilpasset målgruppen
     

    Kvalitetssikringsdokumenter under kvalitetsområde 3

  • +

    Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer

    Kvalitetsområdet ’Forskningsdækning og -miljøer’ omhandler bemanding af uddannelser, løbende monitorering af forskningsdækning samt kvalitative vurderinger af forskningsmiljøernes bemanding i forbindelse med selvevaluering.
     

    Bemanding af uddannelser

    Det er vigtigt for Aalborg Universitet, at de studerende møder de bedste og mest kvalificerede forskere direkte i undervisningen, og at de studerende modtager opdateret og tidssvarende forskningsbaseret undervisning på højeste niveau igennem hele deres studie. Direktionen på Aalborg Universitet har derfor udarbejdet en politik for bemanding, der indeholder nedenstående principper for bemanding af uddannelserne.
     

    Principper for bemanding af uddannelserne

    • På Aalborg Universitet biddrager alle adjunkter, lektorer og professorer som udgangspunkt til uddannelsernes videngrundlag ved at undervise og vejlede på universitetets uddannelser. Det gælder også de forskere, der hjemtager signifikante eksterne forskningsmidler. Ansættelse som adjunkt, lektor eller professor omfatter dermed både forskning og uddannelse.
    • På Aalborg Universitet er der en klar sammenhæng mellem uddannelsernes fagområder og undervisernes forskningsarbejde, så studerende på alle universitetets uddannelser tilbydes relevant forskningsbaseret undervisning.
    • På Aalborg Universitet har studerende på alle bachelor-, kandidat- og masteruddannelser god mulighed for kontakt til aktive forskere. Anvendelsen af DVIP (eksterne undervisere) sker ud fra uddannelsesledelsens strategiske overvejelser, og DVIP er nøje udvalgt i forhold til uddannelsens genstandsfelt, erhvervssigte og samlede tilrettelæggelse herunder med særligt fokus på at kunne koble forskning og den nyeste viden med gældende praksis i det private og offentlige erhvervsliv.
    • På Aalborg Universitet tilknyttes DVIP et eller flere aktive forskningsmiljøer.
    • På Aalborg Universitet vejledes alle studerende som udgangspunkt af VIP (forskere, der er fastansatte og tilknyttet aktive forskningsmiljøer). Alle bachelor- og specialestuderende skal vejledes af VIP.

    Studerende på bachelor-, kandidat- og masteruddannelser undervises eller vejledes dermed af en diversitet af undervisere, som deltager i eller har kontakt med relevante forskningsmiljøer.
     

    Løbende monitorering af forskningsdækning samt kvalitative vurderinger af forskningsmiljøernes bemanding i forbindelse med selvevaluering

    Det er et fokusområde i universitetets kvalitetssystem at sikre monitoreringen af kvaliteten af den enkelte uddannelses forskningsdækning og -miljøer.

    Kvalitetssikringsdata for forskningsdækning (STÅ/VIP og VIP/DVIP ratio) monitoreres for en række uddannelser årligt, og hvert sjette år i forbindelse med uddannelsernes selvevalueringsproces udarbejdes der systematisk:

    • oversigter over det eller de forskningsmiljøer, der forestår undervisningen på de enkelte moduler
    • BFI-tal for centrale forskningsmiljøers forskningsproduktion de seneste tre år baseret på relevante VIP’er (videnskabeligt personale) fra hvert forskningsmiljø,
    • oversigt over hvor mange årsværk (VIP/DVIP) timerne er fordelt på,
    • oversigt over antal studerende i forhold til antal videnskabelige medarbejdere (STUD/VIP),
    • oversigt over studenterårsværk i forhold til antal videnskabelige medarbejdere (STÅ/VIP)
       

    Målsætninger for forskningsdækning og -miljøer

    1. Aalborg Universitets uddannelser er tilknyttet mindst et aktivt forskningsmiljø
    2. Undervisningen varetages af undervisere, der deltager i eller har kontakt med relevante forskningsmiljøer
    3. De studerende har mulighed for kontakt til relevante forskningsmiljøer
     

    Kvalitetssikringsdokumenter under kvalitetsområde 4

  • +

    Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling

    Kvalitetsområdet ’Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling’ omhandler universitetets valg af pædagogisk fundament i uddannelserne og pædagogisk kompetenceudvikling af underviserne.

    Aalborg Universitet ønsker at sikre og styrke kvaliteten af undervisningen og de studerendes samlede læringsudbytte. Dette kræver, at underviserne er såvel videnskabeligt som pædagogisk højt kvalificerede. 
     

    Pædagogik

    Aalborg Universitets pædagogiske fundament for uddannelser er problemorienteret projektarbejde (PBL-modellen). PBL-modellen tager udgangspunkt i, at studerende lærer bedst ved at anvende teori- og forskningsbaseret viden aktivt i arbejdet med videnskabelige problemstillinger. Samtidig er samarbejdet mellem studerende og projektvejleder med til at øge de studerendes adgang til underviserne. De studerende introduceres til PBL som metode, og projektpædagogikken er i stadig udvikling i forhold til f.eks. fag, mål og ressourcer.
     

    Undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling

    Institutlederen sikrer sammen med den enkelte underviser, at der sker en løbende udvikling af den enkelte medarbejders pædagogiske kompetencer f.eks. med udgangspunkt i tilbagemeldinger fra de studerendes undervisningsevalueringer. Undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling drøftes i de årlige MUS-samtaler, bl.a. med afsæt i en undervisningsportfolio, som underviseren løbende opdaterer.
     

    Målsætninger for pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling

    1. Aalborg Universitet vil fortsat være en ledende international aktør i forhold til udviklingen af og forskningen inden for problembaseret læring
    2. Aalborg Universitet vil med afsæt i de forskellige fagområder anvende og udvikle den problembaserede læringsform internt på universitetet
    3. Den pædagogiske model er gennemsigtig og formidles til alle studerende, som trænes i dens anvendelse
    4. Adjunker og fastansatte lektorer og professorer deltager regelmæssigt i pædagogisk kompetenceudvikling
    5. Aalborg Universitet tilbyder kurser eller andre former for kompetenceudvikling inden for pædagogik og didaktik med henblik på, at undervisere løbende udvikler deres kompetencer
     

    Kvalitetssikringsdokumenter under kvalitetsområde 5

  • +

    Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans

    Kvalitetsområdet ’Nøgletal for relevans’ omhandler sammen med kvalitetsområdet ’Nøgletal for kvalitet’ en lang række nøgletal opgjort på uddannelsesniveau. Nøgletallene indgår som indikatorer i arbejdet med uddannelsernes kvalitet og relevans. 

    Uddannelsernes nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget for kvalitetssikring og -udvikling af universitetets uddannelser. Der produceres nøgletal vedr. uddannelsesområdet i universitetets data warehouse system, QlikView, ligesom der anvendes nøgletal fra eksterne parter såsom ministerier, Danmarks Statistik osv.

    I Aalborg Universitets kvalitetssystem indgår følgende nøgletal for kvalitet og relevans:

    Heltidsuddannelser:

    • Optag
    • Bestand
    • Karakterstatistik
    • Frafald første studieår og frafald normeret tid plus 1 år
    • Gennemførelse/studietid
    • Planlagte undervisnings- og vejledningstimer
    • Forskningsdækning
    • Ledighed

    Deltidsuddannelser:

    • Optag
    • Bestand
    • Dimittender
    • Årselever og antal betalende studerende
    • Forskningsdækning

    Dekanerne udarbejder årligt grænseværdier for en række af nøgletallene. Der udarbejdes på nuværende tidspunkt grænseværdier for følgende nøgletal for kvalitet: frafald, gennemførelse, forskningsdækning og ledighed. Grænseværdierne angiver, hvornår bestemte forhold kræver handling. Dvs. de uddannelser, der afviger negativt fra fakultetets grænseværdier skal afdække årsagerne dertil og beskrive eventuelt opfølgende handlinger. Grænseværdierne er bl.a. fastsat på baggrund af statistik over landsgennemsnit og fakultetsgennemsnit. Prorektor for uddannelse godkender de endelige grænseværdier. 
    Grænseværdi for planlagte undervisnings- og vejledningstimer er centralt fastsat af prorektor for uddannelse.
     

    Målsætninger for nøgletal for relevans

    1. Aalborg Universitets uddannelser tilpasses arbejdsmarkedets behov

     

    Kvalitetssikringsdokumenter under kvalitetsområde 6

  • +

    Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender

    Kvalitetsområdet ’Dialog med dimittender’ omhandler uddannelsernes dialog med dimittender, ofte via dimittendundersøgelser.

    I arbejdet med udvikling af universitetets uddannelser er det afgørende, at universitetet skaber dialog med og indhenter input fra dimittender.
     

    Dimittendundersøgelse

    For løbende og systematisk at inddrage dimittender i udvikling af og dialog om uddannelserne, gennemføres der dimittendundersøgelser. For alle uddannelser gennemføres der en dimittendundersøgelse hver tredje år.

    Ud over dimittendundersøgelser har uddannelserne ofte en mere uformel dialog med dimittender via LinkedIn og Facebook.
     

    Målsætninger for dialog med dimittender

    1. Aalborg Universitet ønsker løbende og systematisk at inddrage universitetets dimittender i udvikling af og dialog om uddannelserne
    2. Aalborg Universitets dimittender finder relevant beskæftigelse
     

    Kvalitetssikringsdokumenter under kvalitetsområde 7

  • +

    Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet

    Kvalitetsområdet ’Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet’ omhandler projektarbejde og projektorienterede forløb i samarbejde med virksomheder, aftagerpaneler for uddannelser og udvikling af uddannelser i forhold til arbejdsmarkedets behov.
     

    Projektsamarbejder og projektorienterede forløb (praktikaftaler)

    Et kendetegn ved uddannelserne på Aalborg Universitet er den tætte kontakt mellem de studerende og offentlige samt private virksomheder, hvilket ikke mindst skyldes den problemorienterede projektarbejdsform. Erhvervslivets samarbejde med de studerende kan ske i form af enten projektorienterede forløb (praktik), studenterjob eller projektsamarbejde. En virksomheds samarbejde med studerende kan føre en lang række fordele med sig. De studerende får bl.a. mulighed for at afprøve teoretiske værktøjer, og de tilegner sig derigennem allerede tidligt i studieforløbet værdifulde og erhvervsrelevante kompetencer.
     

    Dialog med aftagere

    I henhold til universitetsloven skal universitetet nedsætte et eller flere aftagerpaneler. Alle uddannelser på Aalborg Universitet har et aftagerpanel. Aftagerpanelerne afholder et til to møder årligt, hvor uddannelsens kvalitet og relevans drøftes. Aftagerpanelerne er bredt sammensat og kan bl.a. omfatte repræsentanter for uddannelsens hovedaftagere og hovedarbejdsområder, private og offentlige aftagere, arbejdsgiverorganisationer, faglige organisationer, alumner, institutioner, konsulentvirksomheder, censorer og undervisere.

    Aftagerpanelernes formål er at sikre en dialog mellem uddannelserne og aftagerne omkring uddannelserne. Aftagerpanelerne skal i den sammenhæng rådgive studienævn om udviklingen af kravene på arbejdsmarkedet og uddannelsens relevans og faglige profil. Aftagerpanelerne involveres også i udviklingen af nye og eksisterende uddannelser.
     

    Udvikling af nye uddannelser

    Udvikling af nye uddannelser tager afsæt i nuværende og fremtidige behov i det omgivende samfund og i det eksisterende uddannelsesudbud. Behov for en ny uddannelse drøftes altid med aftagere for at undersøge behovet for uddannelsen, inden en ansøgning udarbejdes.
     

    Målsætninger for samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet

    1. At studerende ved Aalborg Universitet gennem det problemorienterede projektarbejde og praktikaftaler samarbejder med offentlige og/eller private virksomheder
    2. At studerende ved Aalborg Universitet tilbydes uddannelse i innovation og entreprenørskab
    3. Aalborg Universitets uddannelser udvikles i forhold til arbejdsmarkedets behov
     

    Kvalitetssikringsdokumenter under kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet

     

  • +

    Procedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser

    Selvevaluering af Aalborg Universitets uddannelser er fundamentet i universitetets kvalitetssystem. Alle uddannelser selvevalueres hvert sjette år.

    Selvevalueringerne af universitetets enkelte uddannelser og de efterfølgende handlingsplaner udarbejdes i et samarbejde mellem fakulteter, institutter og studienævn med henblik på systematisk sikring og udvikling af kvaliteten og relevansen af universitetets uddannelser. Selvevalueringerne foretages desuden med inddragelse af undervisere, studerende, aftagerrepræsentanter og eksterne faglige eksperter. 


    Formål

    På det overordnede, strategiske niveau er formålet med selvevalueringerne af uddannelserne at sikre, at alle uddannelser på Aalborg Universitet kontinuerligt udvikles i relation til universitetets gældende strategi; herunder at uddanne højt kvalificerede og engagerede kandidater med gode faglige og sociale kompetencer.

    På det mere konkrete niveau vedrørende kvalitetssikring og -udvikling af universitetets uddannelser, har selvevalueringsprocessen til hensigt at evaluere uddannelsen som helhed og fastsætte den strategiske og langsigtede udvikling af uddannelsen med inddragelse af eksterne eksperter. 
    Ved systematisk at indsamle og analysere relevante informationer inden for hvert af universitetets kvalitetsområder, skabes der et overblik over de enkelte uddannelsers styrker og svagheder.
     

    Processen – kort

    I selvevalueringsprocessen udarbejdes en selvevalueringsrapport, som giver et samlet overblik over uddannelsens forbedringspotentialer på de forskellige kvalitetsområder i kvalitetssystemet. Rapporten fungerer som oplæg til et selvevalueringsmøde, som gør uddannelsens interessenter (studieleder, studienævn, institutledelse, fakultetsledelse, aftagerepræsentanter, eksterne faglige eksperter, undervisere samt studerende og dimittender) i stand til at bidrage med konstruktive refleksioner over og forslag til uddannelsens videreudvikling på mødet.

    Efter selvevalueringsmødet danner selvevalueringsrapporten og drøftelserne fra selvevalueringsmødet grundlag for udarbejdelse af studienævnets handlingsplan for videreudviklingen af uddannelsen de kommende seks år.

    Efter udarbejdelse af handlingsplan afholdes et strategi- og handlingsplansmøde med dekanatet. Mødet har til formål at sikre sammenhæng og koordination i den uddannelsesstrategiske retning på alle niveauer i organisationen samt endeligt aftale ansvarsfordeling og milepæle for de i handlingsplanen beskrevne handlinger. I de efterfølgende år udarbejdes der en opfølgning/status på arbejdet med at implementere handlingsplanen.


    Ansvar

    Institutlederne har det overordnede ansvar for, at der udarbejdes selvevalueringsrapporter, indkaldes til og afholdes selvevalueringsmøder samt udfærdiges handlingsplaner omfattende alle uddannelser under instituttets studienævn. Insitutlederne har ansvar for inddragelse af eksterne eksperter og aftagere.

    Studieservice samarbejder med dekanaterne om fastlæggelse af turnus for selvevaluering af fakulteternes uddannelser. Dekanatet har det overordnede ansvar for, at der udarbejdes selvevalueringshandlingsplaner samt for afholdelse af handlingsplansmøder. På baggrund af fakultetets selvevalueringer udarbejder dekanen årligt en uddannelsesberetning til direktionen.
     

    Kvalitetssikringsdokumenter iht. selvevaluering og udvikling af  uddannelser